mandag den 4. juni 2012

HVAD SIGER KUNDERNE


KUNST- EVENT PÅ TAKEDA NYCOMED MARTS 2012   


"Det var virkelig en fornøjelse!

Jeg er kun ved lige at have færdig-fordøjet den skønne søndag forleden. Alle de forventninger og håb jeg havde om hvor godt det kunne blive blev fuldstændigt indfriede. Både små og store børn og voksne hyggede sig og jeg har kun fået tilbagemeldinger om at det havde været en helt fantastisk dag. Jeg kan også kun være imponeret over kollegernes og de skønne børns male-iver og den for de flestes vedkommende fuldstændige opslugelse af det kreative arbejde.

Malerierne står pt på gangen og afventer at vores alt-mulig-mand vil skrue de gamle plancher ned, så vi kan få vores egen kunst op. Det bliver SÅ godt. 

Malerierne og arrangementet som sådan har fået stor bevågenhed fra andre kolleger og afdelinger. Een der ikke havde været med troede at det var kunstforeningen som havde "bredt sig" til vores gang; een af kollegerne der havde været med udtalte at "det gør det meget sjovere at komme på arbejde hver dag" (underforstået -når man kan kigge på sin lille podes værk); og desuden har kommunikationsafdelingen også udvist stor interesse og agter at skrive om eventen i et af Takedas interne magasiner.

Det var virkeligt dejligt at have besøg af Anja. Hendes gode energi og total smagfulde opsætning af det hele var en rigtig inspirerende basis for samværet og udfoldelserne. Synes også at det var en rigtig god balance hun satte for dagen ved at vise nogle enkelte teknikker, men ellers ikke give nogen begrænsninger.

Dette er bestemt et koncept jeg vil kunne anbefale til andre! "

Lene Hartmann,  MSc. Pharm.
Senior International Clinical Trial Manager, Clinical Trial Operations
Nycomed: A Takeda Company, Nycomed Danmark, Langebjerg 1, DK-4000 Roskilde, Denmark

SE BILLEDER FRA EVENTEN HER:




UDSMYKNING AF JAYWAY OKTOBER 2011


" Modsat til det mange tror, er det kreative element afgørende for rigtig god softwareudvikling.

Anja har hjulpet os via hendes kunst og formsans til at skabe et kontor som fremmer kreativiteten og de gode idéer.

Det har været en fornøjelse og luksus sammen med Anja at få produceret malerier efter vore lokalers unikke forudsætninger. Resultatet har skabt balance og giver god energi og inspiration til vore medarbejdere hver eneste dag".

Philip Kron
CEO - Jayway Denmark

Sjæleboderne 2, 2. sal th.
1122 København K



UDSTILLING PÅ LA OFICINA 2011 - 2012

"En investering i malerier fra Anjas hånd og hjerte, er en investering, der kommer stærkt igen i en form, der vil overraske dig. Malerierne vil give dine vægge en ganske særlig rigdom, der reflekteres direkte tilbage til dig. Du vil konstant læse nye billeder ind i motiverne, finde afspejlinger af dit eget indre og blive beriget af den livskraft, inderlighed og livsglæde, de udstråler. De vil fuldende dine omgivelses farveskala og udgøre et arkitektonisk element, der understrejer og kompletterer form og lysforhold i et symbiotisk samspil"

Kirsten Merete Vengsgaard
Arkitekt MAA



KUNSTELEVER OG FORÆLDRE UDTALER


"Mor, jeg elsker simpelthen at være hos Anja - hun gør det altid så hyggeligt og hun er altid i godt humør. Der er musik og det er sådan rigtig hjemligt. Jeg håber aldrig hun stopper med at undervise".

Emma 12 år



"Da jeg første gang afleverede Smilla på Kunstskolen hos Anja, havde jeg svært ved at gå igen. Rummet, stemningen, farverne , den blide musik...jeg stod og kiggede ind i mulighedernes univers og havde mest af alt lyst til at blive og selv slå mig løs.

Den afsluttende fernisering var et smukt inferno af farver, former og glade børn, der stolt viste deres værker frem - med et glas børnechampagne i hånden. Det har været et magisk forløb. Både for os som forældre og ikke mindst for vores lille kunstner, som styrket i sin tro på at hun kan skabe, det hun vil, fortsætter med at slå sig løs med farver og pensler".

Anja Vintov

Få guiden 8 skridt til succesfuld forandring + abonnement på nyhedsbrev på www.anjavintov.com



"Elvira har gået på en meget inspirerende kunstskole i efteråret. Og i december afsluttede forløbet med den fineste fernisering. Hvis du har en lille kunstner derhjemme kan jeg varmt anbefale oplevelsen.

Stifteren Anja Valtrup er et inspirerende møde i sig selv. Hver gang jeg afleverede Elvira , havde jeg stor lyst til at blive hængende som en flue på væggen.

Det var så stort at fejre de små kunstnere med børnechampagne og osterejer."


Christine Eilvig
22466998

Vil du have flere penge og mere tid?

Mine spirituelle værktøjer finder du her:




BESTILLINGSOPGAVE 

"Anja er en dygtig kunstner, som ikke er bange for at tænke i kundens behov - uden at gå på kompromis med egen stil. Som bestiller har vi været spændte på resultatet, men samtidig helt trygge i processen: Fra dag 1 hvor hun besøgte vores hjem, og prøvede at fornemme "hvem vi var", til det endelige maleri var færdig. 

Anjas tilgang er yderst professionel og serviceminded. Hun skaber tryghed undervejs i processen ved at inddrage kunden via farvelagte skitser og udvikler billedet undervejs. Tilbage lader hun det indtryk, at hun er professionel, meget dygtig og meget engageret.......resultatet er helt fantastisk og skaber stor glæde i det lille hjem"

Berit Kjær Petersen
Sekretariatsleder
Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland


KUNST KUNDER UDTALER

"Anjas malerier er med til at gøre min lejlighed til et sted jeg har lyst til at være. De er med til at gøre min lejlighed til et hjem. Farverne og mønstrene i malerierne passer både til mine møbler og min stil og den stemning som jeg gerne vil fremdyrke. Det store maleri i min spisestue kan jeg stadig blive helt fortabt i. Det er det første jeg får øje på når jeg kommer hjem og det sidste mit blik falder på inden jeg går ud af døren. Jeg elsker det maleri og vil aldrig skille mig af med det. Ikke engang til min gode veninde, som hver gang hun er hjemme ved mig - spørger om hun ikke kan få det med hjem :-) "

Irina Hilma
Analysekonsulent TV 2




"Det er vigtigt for mig at omgive mig med smukke ting, så jeg kan udvikle mig kreativt. Anja Valtrups malerier taler direkte til mit hjerte".

Tusnelda Bloch
Chefdesigner & Indehaver af
Tusnelda Bloch Copenhagen




"Imponerende sans for farver, former og materialer. Anja mestre at tænke i visuelle helheder og samtidig have et skarpt fokus på eksklusive detaljer, som overrasker og beriger øjet"

Mette Groth
Chefdesigner og indehaver af
By Groth International




"Anja Valtrup formår at frembringe værdiskabende design som har medført en hidtil uset eksponering i førende mode- og boligmagasiner samt på messer. Kort sagt giver designet gode resultater på bundlinien"

Lars Stahl Rasmussen
Marketingchef Mayland 



UDSTILLING PÅ HOTEL & CASINO MARIENLYST 2011


"Anja Valtrup har udstillet på Hotel & Casino Marienlyst henover sommeren 2011 til stor glæde for både personalet og hotellets mange gæster fra ind og udland, som alle har beundret de flotte værker.

Anja spænder meget vidt i sin kreativitet, og uanset om vi taler de mere diskrete sort/hvide malerier eller malerierne med "pang" på, er det altid en fornøjelse at tage en rejse ind i hendes værker, og finde det egentlige motiv - f.eks blomsten, sommerfuglen eller  det forelskede par - som gemmer sig i abstraktionen og afslører kunstnerens følsomme og opmærksomme natur"


Birgitte HøffnerSalgs- & marketingansvarlig
  
Direkte Tlf:       
Fax:
Email:Homepage:    
+45 4928 0197
+45 4921 4900
Bhr@marienlyst.dk
www.marienlyst.dk



INDRETNINGSOPGAVE 


"Anja har været en fantastisk inspirator, da vi ønskede at "toptune" indretningen i vores hus. Vi flyttede ind for 6 år siden og syntes der manglede "the final touch" på møblernes placering og væggenes dekorering. Forløbet med Anja var inddelt i to faser:

Først tilbragte vi et par timer med at gennemgå alle rum i huset med Anja, hvor vi redegjorde for vores tanker og præferencer, og Anja kom med sine umiddelbare idéer. Dette var en enorm inspirerende proces, hvor vi fik øjnene op for rigtig mange muligheder, vi ikke selv havde set. Det bragte os simpelthen milevidt fremad i vores overvejelser. Allerede efter dette møde var vi klædt rigtig godt på til selv at føre indretningen videre fremad mod vores drømmebolig.

I anden fase kom Anja med konkrete designforslag til de to børneværelser. En meget fin powerpoint præsentation med tekst og farvelagte rum tegninger. For hvert rum var der 3 indretningsmuligheder, med afsæt i eksistrende møbler fik vi foreslag til at skabe mere luft i rummet bl.a ved at bruge hele rummet - i luftareal. Vi fik dermed øjnene op for en god møblering, og hvordan rummet kunne bruges mere optimalt. 

Endelig vil vi rose Anja for en god proces, hun yder en meget personlig og behagelig service og hun gav sig god tid til at lytte til vores behov. Vi kan bestemt anbefale Anja til alle, der ønsker inspiration til "final touch" i deres hjem".

Mette Bertelsen
Cand. ling. merc i engelsk, tolk & translatør